Paradentose

Paradentose er en sygdom, hvor tænder bliver løse, og som mange mennesker får. Begyndende paradentose giver sjældent symptomer og kan ikke ses, men udvikler sig langsomt.

Paradentose er en betændelsestilstand i kæbebenet, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at kæbebenet langsomt forsvinder og når processen er langt fremskreden, begynder tænderne at blive løse.

Paradentose er en voksen-sygdom og begynder typisk først i midten af 30'erne. Hvis yngre personer får paradentose går tandløsningen ofte ekstra hurtigt og kræver derfor en endnu bedre mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og behandling med antibiotika.

UDSATTE PERSONER

Alle kan få paradentose og de fleste mennesker får det på et tidspunkt i livet. Der er dog nogle risikogrupper, som skal passe ekstra meget på:

Kvinder som er gravide:
Paradentose udvikler sig ofte hurtigere

Rygere:
Har ofte en øget risiko

Nedsat immunforsvar:
Modstandskraften overfor bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne, er nedsat. Mange får nedsat immunforsvar som følge af stress og der findes også en del medicin som nedsætter immunforsvaret eller øder risikoen for paradentose.

Diabetis (sukkersyge):
Mange diabetikere har en øget risiko – specielt hvis blodsukkeret svinger meget.

Mundtørhed:
Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og ofte også udviklingen af paradentose. At nogle har stærke tænder, uden at have en god mundhygiejne og andre har ”dårlige” tænder selv med en god mundhygiejne er generisk og hænger sammen spyttes evne til at rense munden eller ”dræbe” bakterier.

BEGYNDENDE PARADENTOSE

Paradentose starter som en betændelse i tandens støttevæv (tandkødet) og skyldes bakterier, som kommer efter madrester på tænderne. Så snart betændelsen når til et stadig, hvor kæbebenet angribes kaldes det paradentose.

Symptomerne er tandløshed og kan forinden erkendes ved blødninger og ømhed efter tandbørstning og spisning.

Det er ofte tandlægen der opdager, at man har begyndende paradentose. Tandlægen opdager ofte dette, da afstanden fra tandens emaljekant og til kanten af tandkødslommen er øget. Afstanden måles via røntgenbilleder. Er lommerne mere end 3 mm dybe er der tale om begyndende paradentose.

BEHANDLING MOD PARADENTOSE

Der er stor forskel på behandlingsmulighederne afhængig af, hvor fremskreden paradentosen er.

Almindelige forebyggende og ved let fremskreden paradentose er:

God mundhygiejne (fjernelse af bakterier/belægninger) via tandbørstning, anvendelsen af tandstikkere og tandtråd (tandbørstning er ikke nok) og kost uden sukker, herunder tandbørstning efter hvert måltid.

Regelmæssige tandlægebesøg (hvert halve år), hvor tandsten og belægninger på tandkroner fjernes. Det er desuden vigtigt ikke at have huller, knækkende tænder m.m., hvor madrester kan sidde fast og bakterier kan trives.

Fremskreden paradentose:
Også her er en god mundhygiejne (se ovenstående) vigtig, så paradentose ikke udvikler sig mere. Ellers er mulighederne:

Operation på angrebne tænder, hvor tandkødet fjernes, så det bliver nemmere at holde tænderne rene, da tandkødslommerne er mindre.

Skylning af tandkødslommerne med chlorhexidin (desinficerende væske) og metronidazol (antibiotika gel). Skal foretages med 1-2 ugers mellemrum.

Det vigtigste er at opdage paradentose i tide, og derefter holde en god mundhygiejne. Har du først mistet en eller flere tænder er de muligt at få en protese og hvis kæbebenet er stort nok evt. et implantat, men også her er det yders vigtig med en god mundhygiejne. Der gives ofte 10 års garanti på implantater, men ingen tandlæge vil give garanti til patienter med fremskreden paradentose, hvis patienten ikke overholder tandlægens anvisninger.